mandag den 5. april 2010

Livet paa en sten, hoej paa roegelse foran flydende lava!

Lad mig starte bagfra lige paa og haardt. :P
Lige nu befinder jeg mig mutters alene paa et hostel i Antigua. Pigerne smuttede til Honduras kl. 04.00 i morges, og jeg maa vente med at drage videre til i morgen. Kl. 08.30 bliver jeg hentet af en shuttlebus, der koerer mig direkte til lufthavnen, hvorfra turen gaar videre til Miami. Her moeder jeg forhaabentlig Nanna, som paa dette tidspunkt har lagt mange timers flyvetur bag sig. Sammen flyver vi til Lima og videre til Cuzco, hvor vi, hvis alt gaar vel, havner onsdag kl. 11.30! Her bliver vi maaske hentet af Ana Marìa, som foelger os ud i en jungle naer soen Madre de Dios. Her skal vi arbejde i en maaned. Hvad vi praecis skal lave, vil tiden vise, men mon ikke der skal plantes nogle traer. Naar denne maaned er gaaet har vi 16 dage til at rejse rundt i Peru, foer turen gaar tilbage til Guatemala. Jeg er super klar til afrejse, isaer efter de sidste 4 dage i Antigua.

Julia, Mette, Signe, Marianne og jeg tog afsked med Xela onsdag morgen, og drog til Antigua for at opleve Semana Santa/paasken. Det er en tradition de virkelig gaar op i her i Guatemala, og flot var det da ogsaa med processionerne i gaderne, og gadeudsmykningerne. Man blev helt hoej paa roegelse, naar man gik rundt i gaderne. Huha. Hvor er det aergeligt, at saadan noget stads skal forbindes med noget helligt. Adad. :D

Jeg har virkelig nydt de siste dage med pigerne her i Antigua. Vi har slappet rigtig meget af, set en masse film, gjort en aere i at leve billigt og selv lave mad. Taenk sig, det kan faktisk godt lade sig goere at leve for omkring 50 kr. paa en uge - medmindre ens isbehov er lige saa stort som vores har vaeret!

I loerdags besteg vi vulkanen Pacaya, og lavede skumfiduser over flydende lava. Det var en rigtig godt tur! Desvaerre foelte jeg mig som en dum og rig turist, da de smaa 6aarige drenge loeb rundt for at saelge pinde/stokke til, de der skulle bestige vulkanen. For dem handlede det bare om saelge, ogsaa selvom det betoed, at man blev noedt til at stjaele sine venners "kunder". Paa vej ned fra vulkanen, da moerket var faldet paa, stod de selv samme drenge, og ventede paa, at venlige turister skulle give dem pindende tilbage, saa de kunne saelge dem videre igen dagen efter. En arbejdsdag paa langt over 7 timer, og desvaerre nok en helt alimindelig hverdag for de smaa purk. Fik lyst til at goere noget, men gjorde jeg det, eller goer jeg det? Nej... :(

Farvel til Xela
Det var utrolig haardt at forlade Xela. Paa to maaneder har den smaamelankolske by med trist vejr og ingenting at lave (som "Turen gaar til Guatemala" saa smukt beksriver byen) vundet mit hejrte, og jeg glaeder mig allerede rigtig meget til at vende tilbage i Juni.

De sidste uger stod paa ligesaa meget sjov, som ellers. Jeg fik laert en masse spansk, knaekket Subjuntivkoden og oevet mine bandeordsgloser over en vandkamp med Min laerer, Mileni, og Signe og hendes laerer, Maria. Hvilken dag i parken, med perra malcitas og hijas de la gran puta! Jo, skal der vaere vandkamp, saa skal man kunne svine hinanden til! :D

Jeg kom aldrig ud i faenglset igen, men tilgengaeld tog jeg med nogle andre elever og laerer ud paa en skole, for at fortaelle eleverne om forurening, og forhaabentligt laerte de, hvordan man skulle dele skrald op i inorganica og organica! :D

Jeg gik helt amok med at laerer Salsa de sidste uger, og hvem skulle have troet, at der rent faktisk befinder sig en dansemus inde i denne her krop? :P haha, Min danselaerer sagde til mig efter den sidste privattime, at mine foedder bevaeger sig, som en professionel dansers. Wauw.. Hun kommenterede dog ikke mine shines. Det kan jeg godt forstaa, for jeg foeler mig stadig som en kommode, der proever at se elegant ud. En elegant kommode? :P Meeen, maa da indroemme, at jeg har faaet en del komplimenter paa La Rumpa af de lokale Guatemalanere, haha, og tilnavnet den danske Shakira. hahahaha. Det er da sjovt.

Jeg kommer vikelig til at savne Xela og dens folk! Har faaet nogle rigtig gode venner der, baade lokale og andre turister!
Men, nu kan jeg se frem til en masse nye oplevelser i Peru, sammen med Nanna. :D

Og nu vil jeg smutte. Jeg ved godt at mit blogindlaeg ikke blev saa langt, men saadan er det altsaa, naar man skal bruge tre timer paa at snakke med jer derhjemme over skype :D
Tak for snakken! Vi snakkes ved om en maaned, naar jeg ikke laengere er isoleret fra omverdenen inde i en jungle. :D

Ha det godt saa laenge, og nyd at foraaret er paa vej. Saa vil jeg i mellemtiden lige gaa ind og tage sunblock 45 paa :D

mandag den 15. marts 2010

Statusrapport

Hej folkens!

Det var ikke muligt at oprette en ny blog med samme e-mail adresse, saa for ikke at skabe forviring maa jeg hellere fastslaa at denne blog fra dags dato vil komme til at handle om min rejse i Guatemala og ikke om Kina. Det vil nok tage et stykke tid for mig, at aendre siden, for sidder p.t. ved en gammel og langsom computer paa min skole ICA i Xela!

Og nu til sagen!

Undskyld, at jeg har holdt jer hen i snart tre uger. Jeg ved, at I er mange, som er ret saa utilfredse, men nu er dagen kommet, hvor jeg endelig har tid til at skrive lidt om min faerden. Der vil ikke komme flere indlaeg paa www.tanjatrab.danishvolunteers.com, eftersom organisationen i virkeligheen ikke findes i byen Xela. Havde jeg vidst dette paa foran kunne jeg have rejst paa egen haand hertil og sparet naesten 3000 kr. Derfor ikke mere reklame for denne organisation.

Siden sidst:

Tajumulco - Den stoerste vulkan og hoejeste punkt i hele Centralamerika
I weekenden efter vores tur til det varme og solrige Monterico besteg jeg endnu en vulkan. Taenk sig, to vulkaner paa en maaned :P Vi tog afsted tidligt loerdag morgen og begyndte vores vulkanbestigning ved middagstid. Selvom Tajumulco er meget hoejere end vulkanen Santa Maria, var det meget lettere at bestige denne. Det tog os 5 timer og en masse chokolade at naa til vores camp, hvor vi skulle overnatte. Det var lidt svaert at sove pga. kulden og benene der blev ved med at snurre fordi de ikke kunne ligge lige ud. Teltet blev slaaet op paa det mest plane sted vi kunne finde, men det var altsaa ikke saerlig plant.

Ja, og saa var der jo praerieulvene, som har ry for at at spise alt hvad der spises kan. Da ICA sidste gang tog paa ekspediton til Tajumulco, spurgte eleverne om, der var dyr paa bjerget. Vores guide Miguel Perro sagde nej, men hang selv sin taske op i traeet. Naeste dag, var han den eneste der kunne glaede sig over at have en madpakke- Vi saa eller hoerte heldigvis ikke noget til praerieulvene :P

Jeg delte telt og kropsvarme med tre andre danske piger, Signe, Mette og Laerke - Marianne havde jeg efterladt i Xela med en masse cafebesoeg og markedshygge. Heri laa vi saa og vendte og drejde os, efter aftensmaden over baalet, indtil kl. 05.00, hvor vi blev vaekket og sendt op paa toppen af Tajumulco.
Det var utrolig koldt - sindsygt koldt - men udsigten og oplevlsen var det hele vaerd. Mit ene kamera gik godt nok i koma pga. hoejdesyge, men taenk sig, igaar - tre uger efter, vaagnede det. Hvor dejligt. Saa nu kan jeg glaede mig over at have en masse gode billeder, som i maa vente med at se! Lo siento.

Jeg vil ikke paastaa, at det generelt er sjovt at bestige en vulkan. Faktisk har jeg ikke taenkt mig nogensinde at goere det igen, men hvor var det alligevel en fantastisk oplevelse! Turen ned var faktisk i naerheden af at vaere sjov. Jeg loeb meget af vejen og var paa trods af mangel paa soevn utrolig frisk - alt for frisk - Saa frisk, at det endte med at jeg broed ud i sang og dans da vi kom til den store eng, der laa paa halvejen. Her fik den ikke for lidt med sangene fra Sound of Music - det var der lige stemning til. :D

Vi var tilbage i Xela soendag kl. 14.00, og vi var ikke mere traette end, at vi tog med pa pizzarestaurant om aftenen for at graede over at det var hollaenderen, Blancas sidste dag i Xela for denne gang.

Ugen der fulgte, gik som en uge i Xela boer gaa. Jeg fortsatte med min laerer Mileni, som paa alle maaeder er en helt fantastisk laerer og veninde. Hun er 24 aar og frisk og evigt glad. Vi snakker om alt lige fra pigesladder, politik, spoegesler og Sidney Lee. :D 5 timer om dagen gaar super hurtig med Mileni og derfor har jeg valgt at beholde hende. Vi koerer nu paa 4. uge :D

Naa, men jeg havde kun timer indtil torsdag, for saa tog vi nemlig til Tikal og blev der ugen ud.

Tikal
Vi havde en super god tur til Tikal. Naar jeg siger vi, mener jeg 11 damer og gamle Arne. Ja, og saa selvfoelgelig de to laerer Jeft og Edwin og skolelederen Enrique. Vi koerte i bus hele natten, men var lige inden om Guatemala city for at spise. Det var rart lige at face denne enormt farlige hovedstad, som ikke virkede saa farlig endda. Saa gik turen til det foerste rigtige stop: Semuc Shampey - Dios mio, en dejlig dag vi havde der. Efter morgenmaden paa et lille hotel blandt skov, palmetraer og skorpioner gik vi ned til floden, hvor der naerved findes en grotte, man kan svoemme igennem. Det gjorde vi selvfoelgelig og den livlige 16-aarige guide, vi havde med os, gav os en rigitg god oplevelse. Det var en smule koldt, og man skulle svoemme med et stearinlys i haanden, men sjovt var det!

Bagefter gik vi over paa den anden side af floden og badede i noget vand, der var lige saa klart, som klart kan vaere og omgivet af en natur saa smuk, at det var svaert at forstaa, at den var virkelig. Ja, saa altsaa bortset fra de fisk der proevede paa at aede mig - det er jeg sikker paa at de ville - var det bare "aah", at svoemme rundt deri.

Nu videre til naestre stop, for ellers kunne jeg blive ved med at beskrive Semuc Shampeys skoenhed.

Naeste stop: Flores og Tikal.
Floeres er en by naer Tikal, og her fik vi en overnatning og et varmt bad. Naeste dag, loerdag, tog vi til Tikal, for at se Mayaruinerne. Det var en helt speciel oplevelse. Der er ingen der rigtig ved noget om Mayaerne og byen, men jeg laerte da lidt. For eksempel skal I Ikke vaere bange for, at jorden gaar under i aar 2012. Nu skal I bare hoere, hvordan det haenger sammen:
Mayaerne benytter sig af tre kalendersystemer, og to af dem koerer samtidigt. Hvert 52. aar falder deres sidste dag paa samme tidspunkt, og saa er der kaempe fest. Festen er dog endnu stoerre hver 5000(og et eller andet) aar, for der slutter den 3. kalenders cyklus. Naeste gang cyklusen ender er d. 10. december 2012. :D Nemlig..

Naa, men vi saa paa en helt masse templer, abekatte, fugle, andre maerkelige dyr, og jeg holdt en kaempe edderkop. Kaempe, som i ligesaa stor som min haand! :D Dejlig dag!

Efter besoeget til Tikal og en god gang frokost tog vi videre til Rio Dulce, fik en overnatning der, og tog paa kanalrundfart i selve rio Dulce. Paa vejen tog vi et stop i Livingston, som er den caribiske del af Guatemala. Her bor der en masse sorte mennesker, som lever det rolige og afslappede liv. De sorte mennesker kom til livigston omkring 1635 da et spansk slaveskib forliste uden for kysten. Slaverne, som vist nok kom fra Nigeria, reddede sig paa land i Livingston og blandede sig med Guatemalanerne.

Vi var i Livingston i nogle timer. Der var ikke saa meget gang i den paa en soendag, men hyggeligt var det. Marie fra Koebenhavn og jeg blev engige om, at vi da selvfoelgelig skulle bade i det caribiske oehav, saa vi hoppede i det klamme sorte vand og lod lerbunden vaere lerbund og doede fisk vere doede. Puhaa. Been there done that! Inden vi forlod Livingston havde vi fornoejelsen af at se tre smaa drenge give den gas med traditionel Livingstondans. Billeder siger mere end ord, saa vent og se! :D

Tilbage i baaden og rio Dulce, og saa et smut til largo Izabel. Derefter tog vi tilbage til hotellet, pakkede vores ting og havde en 8 timers lang koeretur til Xela foran os. De gik nu alligevel ret hurtigt, for i kan vel sagtens forestille jer 11 piger i en bus. Blablablabla. :D Stakkels Arne.

Vi var i Xela kl. 23.00, men for Marianne og jeg var det anderledes end det plejede. Vi skulle nemlig hjem til vores nye familie. Nemlig, vi har skiftet familie. Vi var tilfredse nok med at bo hos Judith, men samtidig vidste vi, at vi ville kunne faa en bedre oplevelse et andet sted. Nu er det slut med at triste sig over for lidt mad og toiletpapir. Vores nye familie er super soed og betstaar af moren, Aura, hendes tre drenge, Walter, Daniel og Alexis, den gravide svigerdatter og barnebarnet Fatima.
Jeg var knap nok naaet ind af doeren foer Walter bad mig om at finde min guitar og saa begynde han at laere mig fingerspil. Han er supergod til det pjat.

Taenk sig en gang. Nu er vi naaet til hele sidte uge, og den er nem at beskrive. hele ugen staad i dansens tegn. Jeg endte med at tage i byen hver dag for at danse salsa og reggae. Jeg begyndte ogsaa til rigtig salsaundervisning i torsdags og kan nu et par tricks. Det er hver dag kl. 18.00. Hvis nogen vil med mig til salsaundervisning i aften, tror jeg, at jeg tager afsted igen :D
Loerdag var en rigtig bytursdag. To dasnke drenge var vendt tilbage til Xela for en enkelt dag, inden de skulle videre, og saa blev vi jo noedt til at feste lidt. Foerst var vi paa El Duende, men det var ingen succes. Altid redder El Aguila festen, saa der tog vi til og dansede indtil kl. 04.00 om morgenen. Det var noget vaerre noget. Men hvad pokker, hvad har man soendagen til? Jeg brugte soendagen igaar paa at sove og opspare energi til denne uge, som i dag er begyndt. :D

Der er kun fordele ved byture i Guatemala. 1, man behoever ikke at klaede sig paent. 2, man behoever ikke at drikke. 3, diskotekerne lukker kl. 01.00 (paa naer El Aguila), saa du kan sagtens naa hjem og faa dine 6 timers soevn. :D


aaah ja, og udover at opspare energi igaar, tog vi paa cafeen Blue Angel for at drikke smoothies og se film. Nej, og taenk sig. Jeg har glemt at fortaelle om loerdag dag. Jo ser I, der havde vi Damedag. Marianne, Mette, Signe, julia Kirtesi og jeg koebte haarfarve til Signe og farvede hendes haar. Julia blev klippet og vi fik allesammen farvet oejenvipper. Haha. Det var saa hyggeligt. kl. 17.30 tog jeg med Gunvor, enndu en dansk pige, som lige er kommet tilbage til ICA, med til fodboldkamp. Der var topopgoer mellem Xelahu og et andet hold, og Gunvor jeg jeg kom i fjernsynet. 10 seconds of fame. Dios Mio! Kampen endte uafgjort, men det saa Gunvor og jeg ikke, for vi gik i halvlejen, fordi vi froes. Jeg har nemlig ikke en jakke laengere. Den blev stjaalet paa dansestedet la Paranda, mens jeg sad paa den. Hmm..

Vi tog hjem til Gunvor og derfra gik turen videre til El Duende og El Aguila, som jeg lige har fortalt om.

Nu mangler jeg vidst kun at fortaelle om min foerste dag i kvindefaengslet. Marianne ombestemte sig, og ville ikke med. Hun har fundet nogle andre projekter, saa jeg tog afsted med Helene, Arnes kone. Helene skal ikke arbejde i faengslet men var med paa visit. Jeg var rigtig glad for at have Helene med. Hun er pensioneret Engelsklaerer og kan nogle tricks. De kvinder der deltog i vores leg, lod til at vaere glade for vores visit. Vi spillede Bodybalance og proevede at laere dem lidt Engelsk. Det var en rigtig god oplevelse, men for at vaere aerlig er jeg ikke sikker paa, at jeg kommer derud igen. Det er meningen, at jeg skal derud i morgen, men jeg har ikke specielt lyst. Kvinderne faar rigtig meget hjaelp mange steder fra, og det jeg kan bidrage med, er ikke noget der anedre noget. Jeg vil gerne hjaelpe et sted, hvor det batter, og sa er kvindefaengslet ikke det rette sted. Men nu maa vi se. Sjovt var det.

Forresten har jeg fundet ud af, hvad kvinden, som jeg beskrev i et tidligere blogindlaeg paa den anden blog, har gjort. Jeg fortalte Mileni om hende, og om det, jeg havde forstaaet, og tilfaeldigvis kendte Mileni til hele historien. Hun laeser nemlig jura ved siden af sit laererarbejde og har vaeret ret meget inde i netop denne sag. Kvinden jeg fortale om, var en del af en bande bestaaende af mindst fem personer. Det var en vildt uspekuleret og organiseret gruppe. En dag kidnappede de en lille pige, skar hendes tommetot af, sendte den i et brev til pigens foraledre og kraevde 100.000 quetzales for at frigive hende. Det var ikke paent gjort - Da jeg fik denne historie at vide, havde jeg pludselig ikke saa ondt af kvinden over at hun skulle sidde i faengsel i saa mange aar (60 aar). Der sidder kvinder derinde, som muligvis er uskyldige og kvinder, der har begaaet fejltagelser, men organiseret kriminalitet... Altsaa..

Naa, men nu bliver jeg altsaa noedt til at smutte! Tiden loeber jo afted foran tastaturet, og nu skal jeg ud atopleve noget mere, saa I kan faa en lang smoerre en anden gang!

Ha det godt derhjemme og nyd at foraaret et paa vej!!! :D