Livet paa en sten, hoej paa roegelse foran flydende lava!

Lad mig starte bagfra lige paa og haardt. :P
Lige nu befinder jeg mig mutters alene paa et hostel i Antigua. Pigerne smuttede til Honduras kl. 04.00 i morges, og jeg maa vente med at drage videre til i morgen. Kl. 08.30 bliver jeg hentet af en shuttlebus, der koerer mig direkte til lufthavnen, hvorfra turen gaar videre til Miami. Her moeder jeg forhaabentlig Nanna, som paa dette tidspunkt har lagt mange timers flyvetur bag sig. Sammen flyver vi til Lima og videre til Cuzco, hvor vi, hvis alt gaar vel, havner onsdag kl. 11.30! Her bliver vi maaske hentet af Ana Marìa, som foelger os ud i en jungle naer soen Madre de Dios. Her skal vi arbejde i en maaned. Hvad vi praecis skal lave, vil tiden vise, men mon ikke der skal plantes nogle traer. Naar denne maaned er gaaet har vi 16 dage til at rejse rundt i Peru, foer turen gaar tilbage til Guatemala. Jeg er super klar til afrejse, isaer efter de sidste 4 dage i Antigua.

Julia, Mette, Signe, Marianne og jeg tog afsked med Xela onsdag morgen, og drog til Antigua for at opleve Semana Santa/paasken. Det er en tradition de virkelig gaar op i her i Guatemala, og flot var det da ogsaa med processionerne i gaderne, og gadeudsmykningerne. Man blev helt hoej paa roegelse, naar man gik rundt i gaderne. Huha. Hvor er det aergeligt, at saadan noget stads skal forbindes med noget helligt. Adad. :D

Jeg har virkelig nydt de siste dage med pigerne her i Antigua. Vi har slappet rigtig meget af, set en masse film, gjort en aere i at leve billigt og selv lave mad. Taenk sig, det kan faktisk godt lade sig goere at leve for omkring 50 kr. paa en uge - medmindre ens isbehov er lige saa stort som vores har vaeret!

I loerdags besteg vi vulkanen Pacaya, og lavede skumfiduser over flydende lava. Det var en rigtig godt tur! Desvaerre foelte jeg mig som en dum og rig turist, da de smaa 6aarige drenge loeb rundt for at saelge pinde/stokke til, de der skulle bestige vulkanen. For dem handlede det bare om saelge, ogsaa selvom det betoed, at man blev noedt til at stjaele sine venners "kunder". Paa vej ned fra vulkanen, da moerket var faldet paa, stod de selv samme drenge, og ventede paa, at venlige turister skulle give dem pindende tilbage, saa de kunne saelge dem videre igen dagen efter. En arbejdsdag paa langt over 7 timer, og desvaerre nok en helt alimindelig hverdag for de smaa purk. Fik lyst til at goere noget, men gjorde jeg det, eller goer jeg det? Nej... :(

Farvel til Xela
Det var utrolig haardt at forlade Xela. Paa to maaneder har den smaamelankolske by med trist vejr og ingenting at lave (som "Turen gaar til Guatemala" saa smukt beksriver byen) vundet mit hejrte, og jeg glaeder mig allerede rigtig meget til at vende tilbage i Juni.

De sidste uger stod paa ligesaa meget sjov, som ellers. Jeg fik laert en masse spansk, knaekket Subjuntivkoden og oevet mine bandeordsgloser over en vandkamp med Min laerer, Mileni, og Signe og hendes laerer, Maria. Hvilken dag i parken, med perra malcitas og hijas de la gran puta! Jo, skal der vaere vandkamp, saa skal man kunne svine hinanden til! :D

Jeg kom aldrig ud i faenglset igen, men tilgengaeld tog jeg med nogle andre elever og laerer ud paa en skole, for at fortaelle eleverne om forurening, og forhaabentligt laerte de, hvordan man skulle dele skrald op i inorganica og organica! :D

Jeg gik helt amok med at laerer Salsa de sidste uger, og hvem skulle have troet, at der rent faktisk befinder sig en dansemus inde i denne her krop? :P haha, Min danselaerer sagde til mig efter den sidste privattime, at mine foedder bevaeger sig, som en professionel dansers. Wauw.. Hun kommenterede dog ikke mine shines. Det kan jeg godt forstaa, for jeg foeler mig stadig som en kommode, der proever at se elegant ud. En elegant kommode? :P Meeen, maa da indroemme, at jeg har faaet en del komplimenter paa La Rumpa af de lokale Guatemalanere, haha, og tilnavnet den danske Shakira. hahahaha. Det er da sjovt.

Jeg kommer vikelig til at savne Xela og dens folk! Har faaet nogle rigtig gode venner der, baade lokale og andre turister!
Men, nu kan jeg se frem til en masse nye oplevelser i Peru, sammen med Nanna. :D

Og nu vil jeg smutte. Jeg ved godt at mit blogindlaeg ikke blev saa langt, men saadan er det altsaa, naar man skal bruge tre timer paa at snakke med jer derhjemme over skype :D
Tak for snakken! Vi snakkes ved om en maaned, naar jeg ikke laengere er isoleret fra omverdenen inde i en jungle. :D

Ha det godt saa laenge, og nyd at foraaret er paa vej. Saa vil jeg i mellemtiden lige gaa ind og tage sunblock 45 paa :D